Så er der stemt. Og ja vi skal hylde initiativet i os selv og andre. Men i dag af alle dage, skal vi allermest hylde demokratiet. Hvor er det fantastisk, at vi har demokrati, for det er jo langt fra en selvfølge. Men her i landet er vi så heldige at vi kan dele os efter anskuelse. Og sender lige nu en tanke til alle dem som har kæmpet og måske ladet livet for retten til at stemme!

Vi stemmer ikke fordi det er haram! Sharia siger at vi ikke må og hvad mener du egentlig om sharia?
På min aftenuddeling på Nørrebro, møder jeg fire unge mænd (med anden etnisk baggrund end dansk), der ikke vil have radikal valgmateriale, fordi det er haram at stemme og hvad vil du gøre for sådan nogle som os. Dyb vejrtrækning, og så en lang dialog om, hvilket samfund det er vi (os alle fem) er en del af og hvilket samfund vi hver især gerne vil have.

Vi fik snakket om:
- Hvor heldige vi er fordi vi kan stemme og fordi vi har demokrati vs. lande, hvor der ikke er eller hvor der ikke er religionsfrihed, at kun en slags islam er lovligt.
- At kriminalitet ikke er ok, men at man også skal have chancen, hvis man har udstået sin straf. At vi alle helst vil og kan selv, de ville alle sammen rigtig gerne have et job, men synes ikke de fik en chance.
- Og blev også enige om, at det ikke er samfundets skyld eller synd for nogen af os, fordi vi alle sammen havde sort hår og brune øjne. At man selv har ansvar for sine valg. Men så skal samfundet også give unge, der gerne vil en reel chance for at komme videre – også hvis de har lavet lidt småkriminalitet forudsat at de ikke længere er i kriminalitet – forstås.

Herefter diskuterede vi respekt, kultur og sharialovgivning. Hvad jeg synes OM sharialovgivning? Det er ret nemt, jeg kommer aldrig til at synes, at det er ok at hugge hånden af nogen, stening eller pisk! Hmm nå men heller ikke hvis…. Nej bare aldrig!.

Og hvor var det rart at høre, at de internt var uenige om, om det er haram eller ej at stemme. Og sætningen ”vi er jo selv kommet herop og jeg bor i Europa så derfor stemmer jeg jo”. Efter en snak om respekt for kvinder, uddannelse og at alle unge skal have muligheder, blev alle enige om, at de også stemmer radikalt i morgen – og som jeg sagde helst personligt. Herefter håndtryk hele vejen rundt og et høfligt tak fordi du havde tid til at tale med os.

Det er derfor jeg er vild med valgkamp og demokrati, fordi vi kan diskutere og vælge hvilket samfund vi gerne vil være en del af.

Fra HKI til Regensen. Hans Knudsen instituttet er en social økonomisk virksomhed, der arbejder for at få unge med særlige behov i arbejde. Og det var et godt sted at starte debatten om hvordan vi skaber et uddannelsessystem, som støtter op om, at alle fortjener chancen til at skabe sig et godt liv. Og som jeg sagde, ingen vælger selv deres handicap, derfor er det vigtigt at vi støtter op om at vi har brug for alle. Også fordi rummelighed er en investering.

Så uddeling, herefter interessant kaffe med mor på Østerbro, for så igen at drøne ind til Regensen for igen at diskutere uddannelsespolitik i forhold til de 3 mia. vi vil investere vores nye uddannelses udspil.

Dagens diskussioner om uddannelse til alle kan opsummeres som fra ADHD til Ph.d. Alle har ret til en uddannelse og alle har ret til den rette hjælp for at komme igennem uddannelsen, fordi Danmark har brug forskellighed og de forskellige ressourcer, som den enkelte kan bibringe.

Uddeling, omdeling, uddeling og debat. (Har delt næsten 1000 flyers ud i dag) Det var dagens korte resumé.

Kommer hjem efter en lang dag til følgende mail

”Kære Mia Nyegaard,
Først skal du have TAK for den vigtige indsats du gør både i Det Radikale Venstre og i forhold til dine mærkesager.

Jeg har længe vist at jeg ville stemme Radikalt og gjorde det også i 2007, men har været i tvivl om netop hvem jeg skulle sætte min stemme på.

Men efter nærmere research, er jeg helt sikker på at vi har brug for dig i FT. Så jeg glæder mig til at sætte min stemme på torsdag.”
Og det er mails som disse, der gør, at det er det hele værd, også at stå tidligt op.

Men også aftenens Politiske Homeparty arrangeret af netværket Kurasj fortjener en stor tak. Det var et rigtig godt møde, hvor der var tid til at diskutere værdier og holdninger mere end der blev kastet med tal, og det var dejligt befriende.

Du kan du se emner og oplæg her

Her kan du læse mere om nogle af de spørgsmål jeg bliver stillet under valgkampen. Samt se nogle af mine oplæg.

Spørgsmål og svar om ligestilling og seksuelle mindretals rettigheder
Kære Mia
Jeg vil gerne vide, hvad dine holdninger er til kønspolitik og ligestilling samt til seksuelle mindretals rettigheder – samt om du tænker at føre en proaktiv politik på disse områder. På forhånd tak!
Venlige hilsnerEn potentiel vælger J

Kære ….
1000 tak for din mail.
Lad mig svare i et par stadier.

Kønspolitik og seksuelle mindretals rettigheder:
Jeg går 100% ind for at alle skal beskyttes ligegyldig deres køn eller seksualitet (herunder også transseksuelle mm.). Jeg gik med i prieden i år og synes, det var en fantastisk oplevelse – bedre end de første par år, hvor Radikale gik med, hvor det var sådan lidt malplaceret bagerst i prieden, og alle synes det var lidt mærkeligt. Men i år tænkte jeg sikker en fest, men desværre også en nødvendig fest. For om morgnen havde jeg tænkt. Tænk at det er nødvendigt, at gøre opmærksom på, at folk ikke har lige rettigheder, sådan burde det jo bare være.
Og ja jeg har tænkt mig at arbejde så proaktivt, jeg kan for at alle får de samme rettigheder, og som jeg skrev på facebook forleden livfæller – er noget pjat!

Når det kommer til ligestilling og kvoter bliver det lidt sværere.
Da jeg er så liberal af sind. At jeg mener, at kvindekvoter i bestyrelser er noget, en privat eget virksomhed selv må bestemme. Men at vi skal gøre alt hvad vi kan for, at virksomheder også af sig selv vælger de kvalificerede kvinder. (plus en undersøgelse i Norger viser, at kvindekvoter har gjort, at der er kommet en meget lille kvindelig magtelite, der sidder på de fleste bestyrelsesposter, og det mener jeg jo ikke er spor mangfoldigt)

Men når det så kommer til kvoter for barsel til mænd, synes jeg at 3 måneder øremærket giver mening for at det bliver mere legitimt for fædre at vælge barsel. Men er egentlig af den grundholdning, at det må den enkelte familie jo selv bestemme.

Afrunding og politisk ståsted
Gi’r det mening? Jeg ved godt, at det kan virke sådan lidt uens, men er kommet frem til, at i alt hvad jeg gør og vælger politisk, skal først ses med mine socialliberale briller og så hvad jeg synes er fornuftigt. Og som jeg siger til alle, der overvejer at stemme på mig: ”vi bliver nok aldrig 100% enige om alting – for jeg kender ingen, som jeg i alle livets forhold er 100% enige med end ikke min kæreste. Men du skal vide, at hvis du stemmer på mig, så er mit politiske ståsted socialliberalt. Og kan opsummeres i noget der minder om frie individuelle valg inden for fællesskabets rammer. Vi skal som samfund hjælpe dem der ikke kan, men give dem der kan mulighed for det. Jeg mener jeg grundlæggende, at man skal hylde initiativet i sig selv og i andre.

Kom gerne med gode argumenter for eller imod, det jeg skriver og siger, jeg er altid åben for en god dialog.
Ha’ en rigtig god dag
De bedste hilsner
Mia

Spørgsmål om hjemmetræning af handikappede børn.

Spørgsmål
En lang og livsbekræftende mail fra en mor, der har valgt at hjemmetræne sit barn, og som er i tvivl om hun skal stemme på de radikale, da hun mener, at have hørt, at vi vil afskaffe hjemmetræningsordningen. Pga. anonymitet, vælger jeg ikke at gengive mailen.

Kære …..
Først vil jeg gerne udtrykke min beundring for din familie, hvor er det dejligt at høre, at I leve, mere end at overleve.
Jeg ved ikke, hvor fra DF har, at den nuværende opposition er imod hjemmetræning, og når det kommer til det radikale venstre, er det ikke rigtigt, så vidt jeg er orienteret har vi hele tiden har bakket op om muligheden for, at forældre kan træne deres børn hjemme, ligegyldigt, hvilke handicap de har.

Og hvis du stemmer på mig, kan jeg i hvert fald garantere, at jeg stadig vil bakke op om den mulighed. Og det vil jeg netop fordi alle mennesker (handicap eller ej) har ret til et værdigt liv, her udmøntet i den rette hjælp for den enkelte.
På det ideologiske/filosofiske plan vil min forklaring være

En af velfærdssamfundets allervigtigste opgaver er at tage hånd om mennesker, som har særlige behov. Og som den politiske teoretiker Rawls udtrykker det, ”En retfærdig fordeling af samfundets goder er, at vi forestiller os, at vi ikke ved, hvor vi selv ender i samfundshierarkiet. At vi lige så godt kunne risikere at være en af dem, som får større brug for hjælp end det modsatte. Hvordan ville vi i så fald ønske os, at goderne blev fordelt?” og som du skriver ingen vælger deres handicap! For mig består velfærdssamfundets legitimitet i, at man kan få hjælp og støtte efter behov.

Det vil altid være et faktum, at personer med handicap koster samfundet mere end andre, og det er netop det grundlæggende princip og den grundlæggende forudsætning for det danske velfærdssamfund, hvor de brede skuldre bærer og betaler for de svageste. Nogle mennesker har behov for hjælp og støtte hele livet. Mange har det i perioder. Og igen andre kan glæde sig over, at de aldrig får det. Det betyder, at personlig hjælp og økonomisk støtte skal tildeles med udgangspunkt i den enkeltes behov.

På det mere personlige plan, handler det om ren menneskelig anstændighed, og det at jeg har oplevet, en veninde med et handicappet barn kæmpe mod kommunen for at få hjælp, og det groteske i, at hvis hun havde boet i en anden kommune, så havde hun fået hjælp, det er jo bare absurd. Og så har jeg selv arbejdet som handicapmedhjælper på et hjem for fysisk og psykisk handicappede mens jeg læste, og den oplevelse gør, at jeg altid vil støtte op om, at en familie, der har overskud til at have deres børn hjemme, får den hjælp de skal have, for at kunne elske, støtte og træne dem. For mig at se er hjem for fysisk og psykisk handicappede et godt alternativ til beboerne, når familien ikke har mulighed for at passe dem (og det skal også været et helt legitimt alternativ, ingen skal have dårlig samvittighed over at vælge). Og jeg mener, at personalet gør det så godt de kan. Men det kan jo aldrig erstatte den kærlighed og stabile hverdag, som der ofte vil været at finde i en familie.

Jeg håber du kan bruge mit svar og ellers er du velkommen til at skrive igen, men også sende mig fakta, man kan jo altid blive klogere.
Rigtig god søndag til hele din familie og især ……., der jo her så heldig at være født ind i en familie som jeres.

De bedste hilsner
Mia

Oplæg til Kurasj
Velkomst, introduktion af Kurasj og kandidaterne (v. ordstyrer)

Tema 1: Din vision for Danmark og den sag, der ligger dig mest på sinde (3 min. til hver)
• Vi skal skabe et Danmark i verden, hvor vi ikke er os selv nok. Dette gælder både i de nære relationer og i internationale sammenhænge. Vi skal stile mod et Danmark, hvor vi har råd til at lade ulandsbistanden stige til 1%. Et Danmark, hvor der er brug for alle hoveder, hænder og hudfarver.

• Vi har brug for reelle reformer, der tør afskaffe efterlønnen helt, pille ved omfordelingen og prioritere i velfærden. Vi skal turde sige, at alle ikke kan få alt. Men samtidig er det vores ansvar, at det sociale sikkerhedsnet er til stede for dem, som virkelig har behov. Ingen har ret til det hele, men alle har ret til den rigtige hjælp. Vi står midt i en krise og derfor er det alt afgørende, at vi tør prioritere i vores velfærd.

• Vi skal lytte til eksperterne og fx lade fagfolk prioritere i sundhedssystemet. Patienter med kritiske og livstruende sygdomme skal prioriteres højere. Derfor skal den nuværende ventelistegaranti differentieres.

• Vi skal have en grøn skattereform, der i højere grad end nu satser på vedvarende energi og grøn teknologi. Vi skal sænke skatten på arbejde og gøre det så dyrt at forurene, at markedet af sig selv styrer mod bedre miljøløsninger. Det er vores ansvar, at der er balance mellem investeringer i infrastrukturen og den kollektive trafik.

• Den sag, der ligger mig mest på sinde, er at vi får debatteret, hvad det er for et samfund vi vil have, hvilke værdier det skal bygge på, fordi det er dit og mit Danmark – vores samfund, vores fremtid og vores ansvar.

• Fx Som socialliberal ser jeg fællesskabet som en ramme, hvorigennem der er plads til individuelle valg. Fordi lighed og mangfoldighed udtrykkes bedst i retten til at være forskellig og frihed til selv at kunne vælge. Med frihed følger ansvar; ansvar for én selv og for de fællesskaber vi indgår i.
Jeg tror på, at du oftest bedst ved, hvad der gør dit liv godt. Derfor ønsker jeg et Danmark med plads til individuelle valg i involverende fællesskaber.

Tema 2: Folkeskolen: Hvordan bliver den attraktiv for alle? (3 min. til hver)
Folkeskolen bliver mere attraktiv ved også at tro på lærerne. Men vi kan ikke sidde overhørigt når undersøgelser dokumenterer at af børns færdigheder, når de forlader 9. klasse er langt under middel. Fx viser den seneste Københavnerundersøgelse, at omkring halvdelen af alle børn med anden etnisk oprindelse end dansk, der forlader folkeskolen, er funktionelle analfabeter. For disse børn er det næsten umuligt at få en ungdomsuddannelse. De er i bogstaveligste forstand tabt. Da uddannelse er nøglen til vækst, velstand og velfærd er det et ubeskriveligt tab både for den enkelte og for samfundet.
I dag sorterer folkeskolen for resten af livet. Og jeg mener, at ingen må sorteres fra. Der for vil jeg prioritere fire politiske indsatsområder, som jeg mener i høj grad vil bidrage til at give skolen det nødvendige kvalitetsløft, der kan sikre, at alle børn får maksimalt udbytte af deres skoletid.
1) Vi ved, at læreren er den enkeltfaktor i skolesystemet, der har størst betydning for, hvad eleverne lærer. Derfor skal lærerne have de bedst mulige kompetencer og kun undervise i de fag, de er uddannet i. Alle lærere skal have ret og pligt til efteruddannelse, herunder digital kvalificering.

2) Vi ved, at en ambitiøs ledelse er en forudsætning for, at en skole er god, både set med lærernes, børnenes og forældrenes øjne. Generelle lederkurser mangler afgørende elementer for, at skolen kan udvikles i al sin kompleksitet, der spænder fra udvikling af skolens didaktiske og pædagogiske niveau til redskaber til fortolkning og opfølgning på test, afgangsprøver, brugertilfredshed og trivselsmålinger. Derfor skal der udvikles et nyt forskningsbaseret lederuddannelsesforløb, som sikrer skoleledelsen en komplet palet af kompetencer.

3) Vi ved fra opinionsundersøgelser, at tilliden til folkeskolen vakler i disse år. Hvis den skal genopbygges skal der meget mere fokus på skolernes resultater og fremskridt. Kun to pct. af landets skoleledere oplever, at kommunen har sat faglige mål for elevens læring, og der er begrænset fokus på mål og resultater. Endvidere er de centrale mål uklare og uprioriterede. Fx giver vejledning om afgangsprøver kun vage anvisninger på, hvad der kræves i læsning for at nå niveauet ”tilstrækkeligt”. Derfor skal der laves basale mål for, hvad alle elever skal kunne på forskellige trin (som alle skolens interessenter kan forstå) ligesom skolerne årligt skal fremlægge og forklare deres resultater samt formulere mål for kommende forbedringer.

4) Vi ved, at der i Danmark eksisterer uendelig lidt forskningsbaseret viden om, hvad der virker i ude i klasseværelserne. ”Synes” og ”tro” kommer til at styre adfærd og udvikling. Mangelen på viden/evidens er en helt grundlæggende svaghed ved skolen i dag og betyder, at det er vanskeligt at skabe en bedre læreruddannelse og at udvikle skolens kvalitet. Derfor skal der afsættes penge til forskning i skoleudvikling, og der skal uddannes ph.d.er, der – med udgangspunkt i skolernes praksis – skal forske i hvordan undervisningen påvirker forskellige børns læring.

Spørgsmål fra salen
Kort pause – mere kaffe
Tema 3: Fremtidens erhvervsliv: Hvad skal gøres mærkbart anderledes, hvis danske virksomheder skal gøre sig gældende fremover? (3 min. til hver)
• Et Danmark i vækst er baseret på gode uddannelser og mindre bureaukrati for virksomheder og iværksættere. Vi skal hylde initiativet i os selv og andre. Vi skal have et land, hvor der er plads til skabertrangen både inden for IT og anden teknologisk innovation, de kreative fag og det gode håndværk.

• Vi skal satse endnu mere på velfærdsteknologiske løsninger, som Danmark skal blive forgangsland for at udvikle.

• Analyser viser, at det, der giver flest job på længere sigt i Danmark netop er de succesfulde af de nystartede virksomheder. Og alle store virksomheder har været små engang. Nutidens små idéboblere kan være kæmpe arbejdspladser om bare fem eller ti år. Vi er afhængige af de små og nystartede virksomheder, hvis vi skal skabe holdbar og langsigtet vækst i Danmark. Derfor bør iværksætternes humør – eller mangel på samme – interessere os alle.

• I en undersøgelse fra Dansk Industris tegner der sig et billede af, at iværksættere mangler tro på fremtiden. Over hver fjerde vækstiværksætter får ikke deres ambitioner indfriet som følge af de rammer, de skal virke under. Arbejdskraft, skat og finansiering er blandt de ømme tæer ifølge undersøgelsen. Blot to procent af danske iværksættere regner med at have over 20 ansatte om fem år. Og ifølge Børsen er antallet af nystartede virksomheder faldet markant efter finanskrisen.

• Erhvervslivet opererer indenfor de politiske rammevilkår. Og når det går så dårligt for de virksomheder, som skal trække os ud af krisen, bør der komme initiativer fra Christiansborg.

• Lad os give iværksætterne hjælp til ikke bare at komme godt i gang, men også til at kunne vokse sig større. Væk med snærende bureaukrati og væk med iværksætterskat i en tid, hvor det er så svært for en nystartet virksomhed at skaffe penge. Ind med lettere adgang til finansiering. Og lad os se på, hvordan viden fra uddannelsessektoren i højere grad kan komme iværksættere til gavn. Samtidig har vi brug for en reel kulturændring på området. Vi bør hylde iværksætterne. Vi skal anerkende de, der tør løbe en risiko og støtte dem i udviklingen af nye idéer og produkter.

• Vi har brug for et optimistisk, energisk og innovativt iværksættermiljø. Og lige nu har det miljø brug for opbakning.
Spørgmål fra salen

Tema 5: Trafik i København: Betalingsring, havnetunnel eller kollektiv trafik? (3 min. til hver)

For mig er trafikken i København ikke et enten eller, jeg ser gerne et både og.

Jeg vil gerne have en havnetunnel så trafikken kan blive ledt uden om/under København.

Jeg vil gerne have en betalingsring, fordi det er et miljøpolitisk tiltag.

Flere børn bliver født med Astma i København end noget andet sted i Danmark, Vi dør tidligere osv. Og så er betalingsringen en god måde at få flere penge til og flere mennesker over i den kollektive trafik.

Og så læser jeg lige her da jeg kom hjem en overskrift fra det Økologiske råd om, at alle vil tjene penge på ringen. Jeg har nået at sætte mig mere end i det, men det ville da være glædeligt, men lad os få en betalingsring for at vi i det mindste gør noget.

Med udgangspunkt i udspillet ”Vej til en Grøn Biltrafik” er linien herfra:
1. Det er vigtigt for Radikale Venstre er at få reduceret CO2-udledningen fra bilerne i Danmark gennem en omlægning af bilafgifterne
2. Radikale Venstre foreslår en km-afgift pr kørt kilometer. Til gengæld skal registreringsafgiften sænkes for klimavenlige biler og ejerafgiften afskaffes. Det vil give en tilskyndelse til at bruge bilen mindre, og til at anskaffe en bil, der udleder lidt CO2.
3. Radikale Venstre støtter også en betalingsring rundt om København, fordi det kan reducere trængslen.
4. De 11.000 kr. i udgifter der ofte omtales er S SF s forslag til en betalingsring.
5. Radikale Venstre har dog ikke lagt sig fast på en takst. Den kan udgøre mellem 0 og 25 kr. alt efter ugedag, tidspunkt og trængsel. Taksten skal ses i sammenhæng med forslaget om roadpricing. Indtægterne fra ringen skal anvendes til at nedsætte taksterne i den kollektive trafik i København. Der er således tale om en omlægning af brugerafgifterne.
6. De radikale udspil omlægger afgifterne, så det kan betale sig at udvise en grøn adfærd. Alle vil og skal fortsat have råd til at pendle til og fra arbejde.

Rummelighed er en investering. Fordi alle fortjener chancen for at skabe sig et godt liv. Og så skal vi huske at hylde initiativet i os selv og andre.

Skriv til mig, så er der muleposer, paraplyer og T-shirts så længe lager haves.

En lille opsumering fra dagens streetbasket kamp.

Martin Henriksen fra DF, Manu Sareen fra de Radikale og Lars Dueholm fra Liberal Alliance spillede for en gangs skyld på samme hold for at styrke integrationen i Danmark. Men lige meget hjalp det, for de tabte streetbasket kampen 4-3, som udspillede sig hos GAM3 på Enghavevej fredag middag den 9. september. Det vindende hold bestod af Mia Nyegaard, med-arrangør af kampen og folketingskandidat for Radikale Venstre, Jonathan Simmel og Daniel Rask, begge fra Enhedslisten.

”Ideen bag arrangementet er at fokusere på Integration, der virker, og det er GAM3 for mig et godt eksempel på. Desuden mener jeg, at vi som politikere og samfund skal huske at hylde de gode initiativer, så integration ikke kun handler om alt det, som ikke lykkes” siger Mia Nyegaard. Et af de gode eksempler hun nævner, er StreetMekka, der som indendørs gadeidrætsfacilitet for nylig blev kåret af københavnerne som ’Byens Bedste Nye Initiativ’.

Big Al, kampens retfærdige dommer og professionelle basket-træner fra USA, kæmpede hårdt for at få politikerne op på tæerne og gå efter bolden i stedet for manden.

“Det har været dejligt at få politikerne på besøg og erfare, at sport også kan forene politikere med stor spændvidde i idealerne. Til daglig arbejder vi på at få forskellige typer unge involveret i sports-aktiviteter som f.eks. streetbasket og dans. Det giver både udsatte og ressourcestærke unge en mulighed for at tale og være sammen, hvilket øger deres forståelse og kendskab til hinanden” udtaler Simon Prahm, medstifter og direktør for GAM3.

Nøj man skal tidligt op for at få lov til at dele verdens bedste nyhed ud. Jeg delte ud sammen med en Panda og en masse andre frivillige fra WWF. Og hvor er det dejligt, at vide, at kampen mod fattigdom bære frugt. Men husk de aller fattigste i verden har stadig brug for vores hjælp.

Så til en politisk Boksekamp arrangeret af ”Vi tager unge alvorligt”. Og det var en af de bedste debatter jeg har været i endnu, der blev talt mere værdipolitik end tal – befriende og forfriskende.

Og så til Streetbasket kamp i Streetmekka hvor politiske modstandere blev til medspillere.
Dagens gave var at min Merchandise endelig ankom, så nu er der paraplyer, poser og T-shirts, hvor der er trykt: Rummelighed er en investering, Hyld initiativet i dig selv og andre eller Alle har ret til chancen for at skabe sig et godt liv. Og hvor jeg glæder mig til at give disse budskaber videre.

Men bedst af alt, tak til min veninde Nicoline, som donerede en hel dag til min valgkamp, og nu vi er ved det, tak til alle de frivillige som har givet en hånd med, hvad enten det gælder uddeling, politisk sparring eller andet, uden jer havde det ikke været en lige så god valgkamp!

Har i dag talt med Lasse, Vivi, Louise, Alex m.fl. for ikke at nævne værten Bodil og teknikeren Arne, og kan kun sige en ting, godt at der for mangfoldighedens skyld også er en radio som Karen. Spørgsmål og kommentarer strakte sig fra jeg brænder mit valgkort – i valglokalet eller også gider jeg slet ikke stemme, over – radikale er det værste jeg ved, sådan en flok overklasseløg, til – det er EU’s skyld det hele, det ved du godt! Og så min yndlingskommentar: ”du lyder ret frisk, dig skal jeg nok stemme på, hvis altså du vil lov at lade de små værtshuse for lov til at ryge videre.

Mine svar, så stem blankt, men lad vær’ at sætte ild til det, man skal dele sig efter anskuelse og nu kommer jeg jo fra et gult parcelhus i Jylland. Og nej det er ikke EU’s skyld det hel. Og til sidst: Du kan tro, at jeg godt vil lade de små værtshuse beholde retten til at der må ryges. Generelt mener jeg ikke, at vi skal bestemme om folk vil ryge, så længe de kender konsekvensen og så går jeg altså ind for, at det bliver lidt dyrere at ryge.

EU – Også for solidaritetens skyld.
Mener at der er flere fordele end ulemper ved EU og derfor skal vi selvfølgelig være fuldt og helt medlem af EU også fordi at vi så har mulighed for endnu mere indflydelse på den ført politik. Rigtig god debat på Togas vinstue i dag tak til både Europa bevægelsen og folkebevægelsen mod EU for en god debat. Og helt enig med begge organisationer, vi skal diskutere mere EU.

Og så sluttede min dag igen med rummelighed som investering, da jeg diskuterede, hvordan vi fra politisk side løser nogle af de problemer, der er med stoffer på Vesterbro.

Og som jeg sagde rummelighed er en investering! Så lad os investere i fixerum. En rigtig god debat, hvor jeg også blev meget klogere på nogle af problemstillingerne. Gadejuristen Nanna er for sej.

Det var så endnu en debatdag i valgkampen og tak fordi vi har så meget debat.

Emner i dagens debatter.

Kandidatpant Nej tak bare nej tak!

SU – Ja tak – og ingen forringelser i SU’en

Uddannelse Ja tak – og mere af den, vi skal investere mere i uddannelse

Kulturstøtte Ja tak – men der skal være en omprioritering i støtten

Gennemsigthed i partistøtte – Ja tak. Vi skal nedsætte et ekspertudvalg, der kan se på, hvordan vi kan gøre det bedre

Og så kort kan flere timers debat refereres. Men er glad for at der er mere tid til debat til vælgermøder!